Inspirationen til mine smykkeserier Særligt har lyset været en inspirationskilde. En række af mine smykker er skabt ud fra tanker og eksperimenter med lys og refleksion i forhold til krop og smykke. Også asymmetriske former som svungne kurver er et bærende tema, der forener det bløde og feminine med det vilde og utilpassede. Fælles for smykkerne er et udtryk af lethed, som ikke mindst er at finde i mit arbejde med filigran. Her betoner de tynde tråde smykkernes lethed, og giver samtidig lyset frit spillerum. |